Bryllup/Vielse
Kirkebryllup er både vielse og velsignelse af et par. Et kirkebryllup er juridisk gyldigt på samme måde som vielse på rådhuset. Bryllupsceremonien forløber med bønner, salmer, bibellæsninger, en vielsestale og velsignelsen. Et kirkebryllup handler også om kristen tro, håb og kærlighed.
Elske og ære
Til bryllup i kirken takker vi for den kærlighed, der vi har mødt gennem hele livet. Her giver det også mening at tale om tilgivelse, pligt, troskab, barmhjertighed og om kærligheden som en gave. I velsignelsen får brudeparret en styrke fra Gud, som er dén, der er større end os selv og vores kærlighed.
Hvor kan vi blive gift?
I kan blive gift i folkekirken, når I begge eller en af jer er medlem. I kan blive gift i kirken i jeres bopælssogn eller i en anden kirke, I har tilknytning til. Når I ønsker kirkebryllup eller velsignelse, skal I tage kontakt til den kirke, I ønsker at blive gift i.
Det skal I huske
Når I skal giftes, er der en del at huske. I skal aftale brylluppet med kirken, have en prøvelsesattest, beslutte, hvad I fremover vil hedde. Der skal være vidner til vielsen og I skal have en samtale med præsten. Vi hjælper jer med at få overblik på siden Det skal I huske
Kirkelig velsignelse
Er I allerede blevet viet på rådhusket, kan I få kirkelig velsignelse. Partnere af samme køn kan også få velsignet deres forhold i kirken. Det er dog op til den enkelte præst, om han eller hun vil velsigne registrerede partnerskaber.
Kilde: folkekirken.dk