Konfirmation

Ved konfirmationen i kirken bekræfter Gud det løfte, han gav ved dåben og konfirmanden modtager konfirmationsvelsignelsen. Gennem bønner og velsignelsen gentages Guds løfte fra dåben om at følge konfirmanden med sin kærlighed gennem hele livet.

Konfirmandens navn nævnes og han eller hun modtager velsignelsen. Konfirmationsritualet har to muligheder. Enten svarer konfirmanden først ja som en gentagelse af det ja, som blev sagt ved dåben. Eller konfirmanden modtager velsignelsen uden først at sige ja.

Konfirmationsforberedelse

For at blive konfirmeret skal man være døbt, og man skal gå til konfirmationsforberedelse. Nogle kalder det ”at gå til præst”.

Til konfirmationsforberedelsen lærer man om den kristne tro, og taler med præsten og kammeraterne om livets store spørgsmål.

Hjemmeside til konfirmanderne

Besøg hjemmesiden www.konfirmation.folkekirken.dk
Her finder du webtv, konkurrencer, facebook for konfirmander

Til forældre:
Jeg vil gerne komme med en opfordring til jer forældre: Tag med jeres børn/unge i kirke. I løbet af året skal konfirmanderne i kirke mindst en gang om måneden. Jeg beder jer om at deltage. Det betyder meget for konfirmanderne, at I kan diskutere med dem om gudstjenesten og konfirmationen.

Venlig hilsen
Sognepræst Lars Højland

Kilde: folkekirken.dk